søndag den 27. maj 2007

html sprog

kan jeg ikke finde ud af. Jeg skriver jo altid direkte i siden og har derfor ikke haft nogen problemer endnu.

Jeg har prøvet at oprette en ny blog for at finde ud af tingene med at indsætte forskellige ting uden at skulle rette i den første, men den nye er underlig nok anderles indrettet end denne her. F.eks. kan man vælge i mellem mange flere skabeloner.


F.eks. når jeg er inde i Betjeningspanelet så står der ved denne her blog:
Administrer: Indlæg, Indstillinger, Layout

Er jeg så inde på den nye, som jeg kaldt Bente T så står der:
Administrer: Indlæg, Indstillinger, Skabelon

Det er jo underligt at der står henholdsvis Layout på den ene og Skabelon på den anden.

Er der nogen der kan forklare mig det?
Er det 2 forskellige udgaver som jeg nu har eller hvordan kan det være.

Jeg ville jo gerne kunne finde ud af at skifte til en anden skabelon da jeg ikke helt er tilfreds med den brune udgave, men jeg vil gerne selv kunne lave lidt mere om og have lidt flere muligheder.
Er det helt tosset?

torsdag den 24. maj 2007

Mere Surprisejakke

Jeg har haft den af maskinen et stykke tid, men nu har jeg endelig fået taget mig så meget sammen at den er blevet riet for at kunne overskue, om det jeg havde spekuleret på var rigtigt og det var det! Surprise!!

Desværre har jeg ikke noget kamera for tiden så jeg kan ikke vise at den slet ikke vrider sig mere.

Det var mellemrummet mellem de forkortede rækker der var forkert i proportionerne. Det havde jeg strikket alt for bredt, det må det ikke være, det er grunden til at den vrider sig.
Dette stykke svarer til det man lukker af når man laver ærmegab på almindelige bluser med tilsatte ærmer.

Desværre har det så også givet mere rum i ærmerne og det er ikke så godt.
Jeg kan bedst lide ærmerne ikke er alt for smalle/stramme så der er bevægelsesfrihed, meen de kan nu også blive for vide.

Så derfor har jeg bestemt mig for ikke at sy den sammen og færdiggøre den, for jeg vil aldrig komme til at gå med den, den bliver pillet op igen og brugt til noget andet.

Når jeg får mulighed for det vil jeg tage billede af den, derfor kommer den bare til at ligge til jeg kan komme til det.

søndag den 13. maj 2007

Lørdag var vi en tur på Fyn

- vi skulle over at se Krengerup hørvævsmuseum. Det var en dejlig modtagelse vi fik da vi ankom, meget hjertelig.

Da vi skulle til at gå ind til udstillingen for at kigge, kom en mand ud derfra med nogle mennesker tog afsked med dem og kom så hen til os og sagde: Kan jeg lige tage en halv kop kaffe? Ja selvfølgelig, svarede vi og undrede os, men der var en grund til spørgsmålet, for han ville nemlig vise os rundt i museet.

Det var helt fantastisk at få en rundtur, kun os 2 alene og sikke han kunne fortælle. Om hvordan museet var indrettet, om de forskellige væve. Nogen startede han så vi kunne se og især høre hvordan de arbejdede. Stakkels de mennesker der dengang skulle stå og arbejde hver dag i den larm.

Han fortalte at det var frivillige der passede hele biksen, omkring 50 mennesker og alle ikke helt unge. Han viste os hvordan man i gamle dage høstede hørren og bearbejdede den så den til sidst blev til fibre som man kunne spinde til tråd.

Preben tog en masse billeder som jeg har sat ind i et album så det er lige til at kigge på.

lørdag den 12. maj 2007

Hvor er jeg heldig

Jeg har spurgt i Webstrikgruppen da jeg ikke kunne finde ud af tingene her og vips så har man svar, det er vel nok en dejlig gruppe er være med i.
Altid kan man henvende sig hvis der er noget man ikke kan finde ud af, næsten lige meget hvad det er
Tusind tak for svarene.

fredag den 11. maj 2007

Bolero-sjælevarmeren er færdig


Så er bolero-sjælevarmeren blevet færdig, desværre er den blevet alt for lille, i hvert fald til mig.
Jeg havde jo glemt at jeg sidste gang strikkede den med meget større pinde, jeg fjols har brugt p.6, mente jo at det var det rigtige, meen jeg havde overset at der skulle bruges p.9...
Nå, det er der nu ikke så meget at gøre ved andet end at prøve at huske at læse opskriften grundigere, hvis nu jeg skulle finde på at strikke en til. 8-)

torsdag den 10. maj 2007

Surprisejakke


Så er jeg igen, igen gået igang med en Surprisejakke, den første vred sig ret meget og nu vil jeg gerne finde ud af hvordan jeg skal få den til at gøre som jeg vil.


Endnu sidder den på maskinen, men jeg mangler da "kun" at få strikket 2 X forkortede stykker lige som de der ligger og stritter nede på gulvet og et ligeud stykke på 75 rækker, så hvor svært kan det være! :-D



tirsdag den 8. maj 2007

Start på lidt løst snak

Ja, så er jeg også med i bloggerland, jeg ville jo gerne at I derude kunne have mig på Jeres blogliste.

Det kan jo ikke lade sig gøre med Frontpage som mine hjemmesider er oprettet i, men jeg vil da lige henvise til dem her: bentestrik og bethdesign det kunne jo være at du ville kigge på dem.