Endelig og efter mange kvaler

er mit sjal Pretty as a Peacock færdigt!

Det har nu ligget spændt ud og til tørring siden i går hvor jeg hæftede den sidste tråd.

Åhh, det har været et spændende arbejde og det kan da godt være at jeg engang igen får strikket et mere. Måske jeg så til den tid er blevet mere disciplineret så jeg ikke skal pille op så mange gange som jeg har gjort her. Det kan jo være at jeg næste gang ligefrem skal kigge på diagrammet, jeg har jo læst teksten i stedet for diagrammet og det faldt jo ikke så heldigt ud!!!

Min mand sagde da jeg var færdig; "du har da vist strikket det sjal 4 gange med alle de gange du har pillet op, hvordan kan du så komme på den tanke at måske skulle strikke et mere?"

Tja, man man jo aldrig vide hvad det bliver til, hyggeligt har det i hvert fald været.

Finally and after many agonies my shawl "Pretty as A Peacock" is done! It has been an exciting work and it may well be, that I once again will manage to knit one more. Maybe I then will be more disciplined so that I must not frog so many times that I have done here. It may be that I next time actually look at the diagram, I only read the text instead of the diagram and it didn't fall lucky!!! My husbond said when I was done; "you have apparently knitted that shawl 4 times with all the times you have frogged, how can you then come on the thought that you maybe had to knit one more?" Well, I’ll never now when it'll be, any way, it has been rater fun to knit.

Jeg har stadig

noget angora jeg engang farvede i en gråblå farve, noget af det spandt jeg og og strikkede så et sjal til min datter.

Resten af det er jeg begyndt at karte sammen med marineblå silke og hvid merino.

Det bliver en skøn farve, det giver minder om afbleget denim, måske kommer det også til at ligne det når jeg får spundet det, man ved jo aldrig.
Der sker jo en masse når det bliver spundet, farver forandrer sig rigtig meget. Det fandt jeg jo ud af da jeg tvandt hvid merino sammen med en blågrøngul bambus til et dejligt sommerligt udseende garn

Der er lang vej endnu, men lidt efter lidt så kommer det, I ved, ting tager tid.......

Mit Peacock sjal er ved at være færdigt, der mangler "bare" 18 omgange á ca. 555 masker.
Det har været en drøj omgang for jeg har skulle pille op flere gange, fordi jeg blev for ivrig og så bare strikkede derud af, nu kunne jeg det jo udenad, jaja hovedet under armen, det kan jeg da finde ud af!!

Efter nogle omgange ville det ikke mere, jeg kunne ikke lige finde ud af hvad der var galt, men efter nøje granskning gik det op for mig at jeg havde lavet en dum fejl længere nede, så det var bare pinden ud og pille op.

Det er nu alligevel et dejligt strikketøj for det er spændende hvor langt jeg kommer hver gang og jeg synes at det kommer til at se godt ud. Billede kommer når jeg er færdig med det, det er temmelig svært at se noget når det er krammet sammen på pinden.

I still have a little angora left that I once dyed in a grey-blue colour, and then I spun and knitted a shawl for my daughter. The rest of the angora I have begun to cart together with navy blue silk and white merino. It'll going to be a beautiful colour, it gives memories of faded denim, maybe it also will resemble it when I manage to spin it, one never knows. A lot happens when it's spun, colours do change much.
That was what happened when I twisted white merino together with a bluish-greenish-yellow bamboo to a lovely summer-like appearance yarn
There is still a long way to go, but little by little it comes along, you know, Things Take Time ...
My Peacock shawl is nearly done, now there are only about 18 rounds to go of about 555 stiches.
It has been a tough round because I have had to frog up several times, I became too eager and I just knitted out there of, now I think I could do that by heart, Jaja the head under the arm, that is what I can!!
After some rounds, I couldn't just find out about what was crazy, but after close investigation dawned it on me that I had made a stupid mistake farther down, thus it there was just to frog it again...
But anyhow it's a lovely knitting, it's exciting to see how far I am, and I think that it'll look good.
Picture comes when I am done with it, it's rather difficult to see something when it's crumpled up on the stick