onsdag den 29. april 2020

tirsdag den 28. april 2020

Ærmer færdige


Nu er begge ærmer strikket, igen har jeg strikket med et mønster ligesom på kroppen i stedet for ribben og har strikket med det røde garn inden i ombukket. 
Nu mangler bare at de skal syes fast på kroppen


mandag den 27. april 2020

Blodprop

Jeg havde en forbigående blodprop i min hjerne, der heldigvis ikke skadede andet end at netop da det skete, mistede jeg al bevægelse i min venstre arm og ben. Heldigvis kom jeg så hurtigt til hospitalet, hvor de hjalp mig, så jeg kunne gå hjem den næste dag. Så jeg kunne blive færdig med min sweater 😀

torsdag den 23. april 2020

Kroppen er færdig


Jeg har valgt at strikke et større mønster end der er i opskriften og ingen rib. Igen strikkes mønsteret på 4,5. Derefter har jeg strikket glat med det røde garn i ombukket. Med en pind 5,5 for at den skal være lidt løs og ikke for kompakt, jeg har taget 2 masker sammen efter hver 3. maske, så det passede i bredden.


Færdig med bærestykket


Det har været spændende om jeg kunne strikke mønsteret uden at stramme det, men synes selv at det er gået rigtig godt efter jeg skiftede til pind 4,5
Selve kroppen er strikket med pind 3,5. 
Er begyndt på mønsteret forneden nu.



søndag den 29. marts 2020

For kompakt


Da mønsteret med pind 4 blev for kompakt, pillede jeg det op og strikkede nu med pind 4,5. Det blev meget bedre.
Pind 4,5
Pind 4

torsdag den 26. marts 2020

Stay Home and Get Victory sweater

Jeg vil strikke denne her Victory sweater, da den tiltaler mig meget. Opskriften er gratis resten af året.
Jeg har fundet noget af mit håndspundne garn frem
Da det røde garn ikke kunne ses så godt i mønsteret (ikke nok kontrast),
pillede jeg det op og vil i stedet for bytte til det sort/blå.




onsdag den 18. marts 2020

Færdigstrikket

Så har jeg fået hæftet alle ender og mangler nu at finde knapper til den. 
Det er svært at tage ordentlige billeder af den på min alt for lille gine, jakken er kommet til at sidde underligt. Farverne på jakken er også blevet meget lyse i det, de passer bedst i de første billeder af fibrene. 

Det har været en sjov proces, først med at få farvet fibrene, så at finde ud af hvordan jeg skulle få det spundet. Først fik jeg spundet for korte intervaller, men efter nogle strikkeprøver fandt jeg at jeg skulle spinde det med navaho for at opnå den tykkelse som jeg ville have. Til sidst med at prøve at finde ud af hvordan jeg skulle tackle mønsteret, men det gik. JA!

lørdag den 29. februar 2020

Domino-farvejakke

29 februar 2020 
Jeg er blevet stærkt inspireret af 
Da jeg ikke har kunne få fat i mønsteret, (det er stadig under revision) har jeg, da jeg ikke kunne vente, været nødt til at lave det selv, bare for at kunne komme i gang. 
Jeg har farvet en masse fiber, noget jeg ikke helt ved hvad er, da det er fra worldofwool.co.uk hvor jeg købte 5 kilo blandet samt noget merino jeg havde liggende. 
Der var en stor portion orange og en lidt mindre portion lyseblå, den orange delte jeg op i 2 og farvede så den ene rød, den lyseblå prøvede jeg at farve violet, men den kom mere til at blive henad mørkeblå med et strejf af lilla. Jeg farvede merinoen i pink og havde nu 4 farver til at spinde af. 
Jeg begyndte 1. februar med af farve

Jeg har valgt at spinde og navaho-tvinde for at få det tykt nok, 
da jeg har problem med at få spundet tykt. 
Dette er hvad der er blevet af alle mine fibre, 7 nøgler i alt 652 g. 
og med en gennemsnits løbelængde på 235 m/pr. 100 g. 
Spændende hvordan det kommer til at blive