onsdag den 1. oktober 2008

Jeg har igen været på strikkefestival

I år gik turen så igen til Silkeborg vandrehjem hvor haven ligger lige ned til Gudenåen

og hvor der hele tiden kom både sejlende lige forbi, (desværre ikke lige da jeg tog billeder)

Over 80 glade quinder fik sig en dejlig oplevelse af samhørighed, selv om der var flere der slet ikke havde set nogen af de andre før i "levende live".

Vejret var som for 3 år siden, ganske pragtfuldt og der blevet strikket både indendørs og udendørs, overalt hvor man kunne finde et lille sted at slå sig ned blev der strikket.

Vandrehjemmet havde fået lavet en dejlig blomsteropsats
der viste at det var webstrikkere der var til stede.

Ja hvad siger I så! Det kan man da kalde at passe til lejligheden.

Meget hurtigt blev der arrangeret en butik
hvor man kunne gramse på skønne fibre og garner, men det var nu også lidt besværligt, da det jo ikke gik at der blev savlet på nogle af de mange skønne ting.
Jeg havde mit garn med som jeg har spundet, det blev hængt op på min stumtjener,
men det var jo let at overse blandt alt det andet.

Ingen kommentarer: